skip to Main Content
DSCN3605

I proces

kik om bag kulissen

Følg med i processen, fra ide til det færdige værk. Hvad sker der undervejs i forløbet og tilblivelsen. Ideer, tanker, afprøvninger, kaos, inspiration og frustrationer. Modeller, skitser og materiale forsøg.

Processen er ligeså vigtig som selv værket. Dokumentationen er vigtig og giver indsigt i hvor mange omveje og vildveje det fører til, før man når det endelige resultat.

Farver …..

Min akilleshæl har hele tiden været den, at jeg ikke har kunne få farverne ind i mine værker. Mit projekt for dette “fri” år, nu vi er i denne corona tid, hvor alt står i stampe og jeg ikke ved hvad fremtiden bringer, er at jeg skal forny og udvikle mit kunst sprog. Skabe nyt, men stadig fastholde mig og min metode.

Og så var der det med farverne. At jeg skal arbejde mere med farver i mine værker. Slippe tøjlerne og være mere legende i mit udtryk. Ikke være så bange for at give los. Gå lidt amok.

Jeg har arbejdet mig frem med forskellige afprøveninger, skitser en hel del, arbejdet med farver og fordybet mig i det.

Og så har jeg indset, og det er nok lidt overraskende for mig, at skitserne er en hjælp for mig, når jeg skal arbejde med form og farver. Og at sidde med de små skitser og lege med form og farver, er en god metode for mig. Jeg bruger dem faktisk. Det troede jeg ikke om mig selv.

Før i tiden gik jeg fuldstændig i stå, når jeg på forhånd tænkte at nu skal jeg arbejde på den og den måde. Det gik ikke.

Der er ved at være hul igenne til noget …. noget sjovt, legende og et flow.

Som Marie Engelsvold siger ” man skal være i flow …. “. Hvilket jeg kun kan give hende ret i.

 

Foto c o l l a g e n ….. return

Nu er jeg igen vendt tilbage til foto collagen, egentligt det som jeg syntes var ret interessant. Og det er der måske ikke noget underligt i, for jeg syntes fotografiet og det grafiske tryk er interessant og spændende at arbejde med. Mere end blot at arbejde med form og farver.

Det er jo også interessant, men hvordan jeg får flettet fotografiet og det grafiske ind i det, det skal der arbejdes med.

Men indtil da, så er jeg vendt tilbage.

Jeg arbejder i to planer. Foto collagen og collage objektet. Den billedlige form og den frie form. At kunne møde disse to værkformer og stadig se mig selv i begge. Det er interessant studie og skitse arbejde. Forskelligt formudtryk.

Dejligt at der er “tid” og plads til denne fordybelse.

Tiden står jo ligesom stille og alt er sat i bero.

 

Nu er jeg begyndt at arbejde med indfarvening af textilet før jeg printer på det. Jeg bruger akvarel farve som får en sart toning og alt efter hvilket stof jeg bruger bliver farven sart eller mættet. Sjovt eksperiment ….

Collager i ny form … studie skitser

Farver og nye former. Det er det som jeg skal arbejde med. Finde et nyt kunst sprog. Forenkle den grafiske form, uden at tage tråden fra det jeg er kommet fra. Bevare mit udtryk og måde at arbejde på.

Jeg har lavet farve studier. Arbejdet med nogle form skitser og igen begyndt at arbejde med foto print på textil. Nu har jeg prøvet at indfarve stoffet med akryl maling og printet på det. Og det fungerer fint. Jeg skal arbejde mere bevidst med farverne sammen, textur, overflader og motiver og flette det ind i formen. Det organiske er åbentbart stadig en del af mig og det at sy det sammen. Så i stedt for at gå mod det og prøve at komme væk fra det, så må jeg arbejde med det bevidst, men forny det.

Nye eksperimenter ….

Tiden står stille … ! Måske er denne stilhed og isolations pause tiden til at gå i fordybelse og søge ind i sig selv og se sig selv på en ny måde. Og bruge tiden på det. At tænke og eksperimentere.

Jeg har været i gang længe med at finde ud af et nyt visuelt formsprog. Og jeg mærker at det tager tid, meget tid. Og nogen gange, må jeg tage mig selv i at tror at det ikke lykkedes. Men det skal det. Og jeg tror og håber at denne her “pause” gør mig godt. Ikke hele tiden skulle producere til udstillinger lige om lidt.

Alle projekter er jo sat i stå og på hold. Så hvad der sker fremadrettet er meget uvist.

Jeg ved heller ikke om jeg kommer til Irland i august og hvordan mine fremtidige udstillinger ligger.

Et eller andet sted, så havde jeg set at dette år skulle bruges på fordybelse i mit eget formsprog og give mig selv luft og tid til det. At finde et nyt spor og ja … hvem ved forstå hvad det er jeg kan og gør.

Tiden er til selvreflektion

det er stadig ikke lige der hvor jeg vil være. Jeg har prøvet at flette fotografiet ind i formen. Men skal arbejde med flere forskellige materialer i disse collage objekter. Jeg kunne godt ønske mig at nå derhen, hvor det bliver mere en skulptur/objekt, hvor materialerne også få samspil. Ikke kun bruge papir og stof.

Så ja … jeg må nok en tur til trælasten og finde noget tyndt krydsfiner. Og lege med farveudtrykket. Og ja så har jeg jo noget kraftigt pap jeg kan begynde at bruge.

Måden de bliver “bundet” sammen på er i sig selv en detalje der skal arbejdes på.

Bindes, snøres, skrues ja ….

Hjemmearbejdspladser. Pt så har vi 3 holds skift på Studiet. Da vi ikke må være sammen. Så noget af tiden bruges hjemme på skitsering.

Jeg er ved at lave farvestudier. En af mine udfordringer er af få mere farve ind i mine værker og at arbejde mere bevidst med farver.

R E thinking

Jeg er inde i en periode, hvor jeg har brug for en reflektions pause.

Tænke tilbage på det jeg har opnået og erfaret og hvordan jeg kan komme videre i mit kunstsprog derfra.

Derfor har jeg sat mig for at trække mig lidt tilbage og ikke være så meget i produktion, men mere se indad.

Jeg har arbejdet meget de seneste år og har brug for at give mig selv frihed til at dvæle og finde ny inspiration og motivation i mit arbejde.

 

 

Skulptur

– eksperimenter i form og rum

Nye ideer og formstudier i en mere skulpturel retning. Få mere form og rum ind i værkerne.

Og så skal jeg arbejde mere med farverne i fotografiet. Op i størrelse. Skitser på ideer bla til de udstillinger som ligger ud i fremtiden. Udfordrende.

hvilke tanker gør jeg mig i forhold til at arbejde med objektet som skulptur. Og hvad er en skulptur. En form som springer ud af væggen, noget der folder sig om sig selv og sin egen form. Noget man kan gribe om og favne. Noget som griber materialet og gøre det til en form for arkitektonisk rum i sin materiale egenskab. Er materialets forskellighed og tekstur medskabende i formens sprog.

Hvordan integrere jeg mig i selv objektet. At se det jeg har gjort tidligere i nyt persktiv. Kan jeg løfte mig selv derhen med den viden og erfaring. Eller er skitserne med til at dreje mig i ny retning.

Hvad fortæller de mig, disse krøllede ideer og skitser. Er jeg på vildspor ?!

Nu har jeg skitseret en tid og lavet små modeller og afprøvninger.  Så ja inden vi begynder juleferien, så er det skønt at få lavet en model i større skala, se hvordan det tager sig ud i rummet. Om det fungere … er det den retning jeg skal gå. Var det måske det jeg ville …. og at kikke tilbage og se på de skitser jeg allerede har lavet. Er der sammenhæng i ideerne … !

måske kom der ikke så meget farve ind i formen som jeg i begyndelsen havde intention om. Men det er vel egentligt også ligemeget. Meget er jo også et formstudie og så er jeg jo slet ikke færdig …. to be continued.

 

 

jeg har vist svært ved at befrie mig fra den organiske form som jeg har arbejdet så meget med de sidste par år. Den forfølger mig og vil ikke slippe taget i mig. Men måske er det bare sådan det er. Jeg skal vist bare gribe den og arbejde mig ind i den. Se hvad den kan og hvor den føre mig hen i et rumligt perspektiv.

Tegning versus lino tryk

skitser fra mit sommerstudio i Gammalstorp

Selvom det er sommer og ferie tid, bliver der plads og tid til at få nye ideer og afprøve nye metoder. Med udkik til den grønne bøge skov og vindens susen i træerne.

Afprøver om jeg kan arbejde med flere lag og hvordan samspillet mellem tegning og tryk kan flyde sammen.

 

breveide

s k r i f t e n s livstråd

– hvad skjuler ordets rum ! Se mere under projekter.

Værket og udstillingen kan ses i Galleriet på Hvidovre Hovedbibliotek. 23.1 – 13.3.2019.

Kommunikation og ord mellem mennesker. Fortællinger og narrativer der skaber bånd og samhørighed. Fortællinger der i nuet skaber en intimitet i mellemrummet og skaber billeder og reflektion. Ord skrevet på papir. Ord som er tænkt over. Ord som er skrevet i hånden. Med blyant, pen og blæk. Ord og skrift med egen personlighed. Håndskrift som grafiske tegn, linjer og snirkler.

Jeg dykker ned i en stak personlige breve, søger og finder … hvad jeg nu finder !

imellem linjerne gemmer der sig små sjove krusedulle noter og tilføjede tegninger der finurligt visuelt underbygger fortællingen …. sjove små fabuleringer, der måske kan blive til små grafiske visualiseringer ..

Tankerne hober sig op i skitsebøgerne, men det skal også blive til noget. Nogen gange så virker det som om der skal tages afsæt og tilløb til at komme praktisk igang. I hvertfald for mit vedkommende. Jeg kan let blive bremset i at tænke for meget, i stedet for bare at gøre. Gør noget!! Men det kommer. Det er på vej.

arbejdsprøvninger ….. skitserne i hovedet skal ud i hænderne. Og det er til tider svært at komme ud af boblen. Frustrerende og irriterende. Nogen gange tager det tid at komme ud i praktikken og især når skitserne ikke lige sidder i skabet. Men uden skitsering og afprøvning finder jeg ikke ind til det jeg vil fortælle og indimellem er det p…. svært at erkende at man er nået ind i en blindgyde. Måske skal jeg ændre spor og ideer….. og især at indse at jeg måske bevæger mig mod noget jeg tidligere har lavet. Og er det nu også det jeg vil med det værk.

det interessante der sker når man begynder at dykke ned i det praktiske arbejde med værkerne og når de begynder at tage form, er at de tanker og skitser man havde inden, ikke altid stemmer overens med virkeligheden og dog, ofte så havner man i den ide man oprindeligt havde og jeg må også indrømme at jeg griber ind i det visuelle sprog jeg nu engang har skabt.

At reflekter i egen praksis og lade det flyde og se hvor det kan føre hen, er på ingen måde dårligt. At blive i sit visuelle rum og finde nye retninger eller nye konstellationer i udtryk, er vel blot en væren i eget rum og at det giver balance og tid til at fordybe sig i materialet.

Om jeg er der jeg er … vil vise sig …. fragmenterne samler sig og værkerne bliver mere og mere færdige og det bliver interessant at se om der er en linje i det samlede værk og hvordan de passer og passer sammen i rummet.

Deadline nærmer sig og det gør værkerne også. De er begyndt at fylde og optager snart køkkenet. Afprøvning af hvordan de mindre værker kan hænge frit i rummet. Hvordan det virker i det rigtige rum, ved jeg ikke. Falder det til jorden …. og ser helt vildt mærkeligt ud …. eller fungere det og hvordan skal de hænge. Tanken er også at have en montre i rummet, hvor bundtet af breve skal udstilles samt fortyggede blyanter. Grundlaget for hele værket. Der begynder at tegne sig et mønster i værkerne og en samhørighed. Stilmæssigt er jeg blevet i det jeg tidligere har været i, men har flettet det mere sammen. Om jeg er tilfreds med værket, ved jeg først når det rigtigt hænger i rummet og at jeg kan se det som en samlet helhed. Jeg eksperimentere stadig med udtryk og form og ser hele tiden nye muligheder. Det udfordre mig til at gøre nyt … i nye rum.

ideen er at finde et symbol på skriften eller et tegn / note. Ikke et ord men mere eet stop – en pause – en reflektion imellem strømmen af ord. Ofte er der i brevene en overstregning, en krusedulle over et bogstav, en fejlskrivning eller blot at man i tanken stopper op, tænker og ændre retning. Eller … !

Disse noter er simple grafiske former, men også et flow og liv i brevet. Afsenderens aftryk af skrive personlighed … noter som jeg finder symbolske for selve værket. E Jeg ville afprøve forskellige tegn og sætte dem sammen som en helhed. Men desværre fandt jeg udtrykket rodet og ikke den enkelthed jeg ønsker. Jeg ønsker et stærkt enkelt symbol der kan understøtte værket, stramt og grafisk. Den foørste form jeg fandt, var for Japansk – den lignede et Japansk skrift tegn. Sjovt nok. Og jeg måtte igen søge i brevene for at finde et symbol, der ikke lignede noget og som havde bevægelse.

Sidste hånd på værkerne. Så er jeg ved vejs ende. Igen en lille udstilling i udstillingen – Stilhed mellem linjer med værket; s k r i f t e n s livstråd.

Nu er det bare om at færdiggøre til ophængning. Er spændt på hvordan det kommer til at tage sig ud, i sin helhed og i det rigtige rum. Bare det ikke kommer til at virke for simpelt og hvad så egentligt. Værkerne må gerne have luft mellem signor at få plads til at udtrykke sit.

Udstillingens værker er vel egentligt inddelt i tre værker.

Selve grundelementet; skrift og brev. Grafiske skrift symboler, en montre med genstande; brev og blyanter og materialet; brev og konvolut.

Tre store værker, med udgangspunkt i tre personer.

Fire mindre transparente, frithængende, værker. Her har jeg fundet frem til grafiske noter og tegninger som afsenderen har nedfældet tilfældigt og som jeg har fundet grafiske. Bagom disse har jeg fundet fragmenter af ord som har betydning for selve fortællingen og personen. Ovenpå dette har jeg skrevet mit eget kommenterede ord, som modspil. Synlighed/usynlighed imellem ord og person er vel værkernes sprog.

Værkerne er lag-på-lag og symboliserer brevenes lag. De mange lag som fortællingerne består af, men også en delvis afdækning / tildækning af håndskriften. Breve er personlige og intime og kun henvendt til en bestemt person. Og skal derfor ikke læses af andre.

Jeg har tilføjet mine egne nutidige kommentarer, form af broderede grafiske linjer.

Det har fra starten af, været ideen at se ind i det grafiske sprog som breve og skrift indeholder. Ikke at gå ind i selve brevenes indhold og personforhold.

 

Back To Top