Silence between lines
Galleria Ronga, Tampere, Finland
11.05. – 31.05. 2018
Kan man føle sig hjemme et sted og uhjemme et andet sted. Hvor føler vi os hjemme og hvad er det der skaber hjemmefølelsen, når hjemme er delt i to lokationer, kulturere og lande. Er det et sted, et hus og rum eller det sanselige som dufte, smage, følelser eller er det familien og de mennesker vi omgiver os, med som skaber hjemlighedsfølelsen.
Jeg er opvokset med en finsk mor og dansk far. Igennem mit liv har jeg kun haft sporadisk kontakt med min danske familie. Trods afstanden og sprogbarrieren til min finske familie, er båndet til dem tættere og mere nærværende.
Det fotografiske observations spor
Jeg har fundet familiens dias billeder frem fra kælderen og som en anden arkæolog, har jeg søgt efter gemte og glemte familie fortællinger, i steder og hændelser. I fotografiets dokumentariske billedrum, findes nye narrativer som kan sammensættes på ny og i disse opstår en ny erkendelse.
Fotografiet er familiens visuelle erindringsbibliotek, som minder os om, at tiden går. Nogle hændelser og fortællinger står svagere og andre stærkere, nogle tættere på, andre langt fra. Dokumentationen på steder og mennesker, der ikke findes mere, gør at vi vedbliver at bevare vores visuelle hukommelse og minder. Disse billeder kan også styrke vores egn visualiseringen om steder og mennesker vi har aldrig har mødt, når den overleverede fortælling findes.
Home sweet homeliness – Hjem kære hjemlighed
Fotografierne danner grundlag for en serie blyants tegninger, der skaber en lydløs dialog i det dobbelt eksponerede spejl billede. De nye billeder skaber et grafisk billedrum, som er iscenesættes på ny. En ny fortælling opstår og i billedets fremstilling kædes mennesker og steder sammen, som ikke tidsmæssigt og personligt er forbundet.
Tegningerne er exteriøre og interiør, hvor rummet flettes sammen i en grafisk kontext, der flyder ind imellem hinanden og på den måde spejler hinanden i deres rumlighed. Tegningerne er også en søgen ind i det personlige billedrum, hvor der gribes ind i steder og mennesker som jeg er en bevidst del af og som har skabt min identitet. Ved at tegne mig ind i fotografiet, udfordrere og prøver jeg at forstærke mine egne erinderinger og hukommelsen i at huske og mindes dybere ned i min viden om min egen fortælling. For mig er fotografiet en registrering og mit visuelle mindespor, som rækker ud i fremtiden, men ubevidst også er et spejlbillede bagud i tid.
Gardinet:
Gardinet som rumligt hverdagsobjekt, som adskiller os mellem det ydre og indre rum, exteriør og interiør. En barriere mellem det private og offentlige rum. Et objekt som vi forbinder med noget hyggeligt, men som også i nogle situationer kan fremstå uhyggeligt.
Mit gardin er en samling af gardiner som har hængt i mine familieres hjem i danmark og finland. De vidner om glæder, sorger, konflikter, skænderier, lykke, separation og tab.
Hjemlige hygge
Fotografisk broderi
Modsat de s/h tegninger, fremstilles de små broderier som et symbol på den hjemlige hygge. I ældre hjem og stuer findes der ofte broderier af billeder på væggene. De små broderede interiør fotos, er dvælen i den hjemlige hygge, hvor mennesker mødes i situationer og hændelser der udspiller sig i nuet. Billeder som jeg selv er en del af og har været aktør i. Billeder som fremstilles lidt romantiserede, underbevidst at under overfladen er der ridser og at livet ikke altid er lutter idyl.
Stilhed mellem linjer – er karakteristisk for mine billeder, hvor jeg kan dvæle og reflekterer i mellemrummet i min egen livshistorie.