Silence between lines. Galleria Ronga, Tampere, Finland

 

 

 

Hjem kære hjemlighed – Home sweet homeliness

Kan man føle sig hjemme et sted og uhjemme et andet sted. Hvor føler vi os hjemme og hvad er det der skaber hjemmefølelsen, når hjemme er delt i to lokationer, kulturere og lande. Er det et sted, et hus og rum eller det sanselige som dufte, smage, følelser eller er det familien og de mennesker vi omgiver os, med som skaber hjemlighedsfølelsen. Eller er vi moderne mennesker, blevet mere cosmopolitiske og internationaliserede, bedre til at tilpasse os flere steder og derfor kan skabe hjemfølelse flere steder, end der vi har vores rødder plantet !!

Vi indsamler og arkivere personlige ting og billeder i kældre og lofter, i kasser og skuffer. Genstande som rummer minder, der linker os til vores egenfortælling og til de mennesker som er en væsentlig del af vores livshistorie. Disse arkivalier bliver over tid, en væsentlig del af vores identitet og dem der skaber forbindelse til steder og mennesker, som vi skaber vores erindringsbilleder udfra og sammen med.

Det fotografiske observations spor

Anneli Olesen har fundet familiens dias billeder frem fra kælderen. Hun dykker ned i

bilern, som en anden arkæolog, hvor hun søger efter gemte og glemte familie fortællinger, steder og hændelser. I fotografiets dokumentariske billedrum, søger hun efter nye narrativer som kan sammensættes på ny og hvordan der i disse nye billedrum, opstår en ny erkendelse. 

Fotografiet er familiens visuelle erindringsbibliotek, som minder os om, at tiden går. Nogle hændelser og fortællinger står svagere og andre stærkere, nogle tættere på, andre langt fra. Dokumentationen på steder og mennesker, der ikke findes mere, gør at vi vedbliver at bevare vores visuelle hukommelse og minder. Disse billeder kan også styrke vores egn visualiseringen om steder og mennesker vi har aldrig har mødt, når den overleverede fortælling findes. Hvert lille foto indeholder et aftryk at tiden, et indblik i et øjeblik, en dagligdagshændelse eller et iscenesat forløb.

Værket

Fotografierne danner grundlag for en serie blyants tegninger, der skaber en lydløs dialog i det dobbelt eksponerede spejl billede. De nye billeder skaber et grafisk billedrum, som er iscenesættes på ny. En ny fortælling opstår og i billedets fremstilling kædes mennesker og steder sammen, som ikke tidsmæssigt og personligt er forbundet.

Tegningerne er exteriøre og interiør, hvor rummet flettes sammen i en grafisk kontext, der flyder ind imellem hinanden og på den måde spejler hinanden i deres rumlighed. Tegningerne er også en søgen ind i det personlige billedrum, hvor der gribes ind i steder og mennesker som jeg er en bevidst del af og som har skabt min identitet. Ved at tegne mig ind i fotografiet, udfordrere og prøver jeg at forstærke mine egne erinderinger og hukommelsen i at huske og mindes dybere ned i min viden om min egen fortælling. Registreringsmæssigt kan fotografiet være vores visuelle mindespor, som rækker ud i fremtiden, men ubevidst også være et spejlbillede bagud i tid. 

Gardinet:

Gardinet som rumligt hverdagsobjekt, som adskiller os mellem det ydre og indre rum, exteriør og interiør. En barriere mellem det private og offentlige rum.  Et objekt som vi forbinder med noget hyggeligt, men som også i nogle situationer kan fremstå uhyggeligt. Mit gardin er en samling af gardiner som har hængt i mine familieres hjem i danmark og finland. De vidner om glæder, sorger, konflikter, skænderier, lykke, separation og tab.

hjemlige hygge …. Fotografisk interiør broderi

Ordet hygge betegner en særlig måde at være sammen på. Det afhænger af, hvem man er sammen med, hvor man er, og hvad man laver. Hvad man i praksis betragter som hyggeligt, kan være meget forskelligt fra person til person. Nogle vil sige, at de kan hygge sig alene, men hygge forbindes ofte med uformelt samvær med familie og venner. Det vil typisk foregå derhjemme eller i andre former for intime rum.

https://www.danmarkskanon.dk

Modsat de s/h tegninger, fremstilles de små broderier som et symbol på den hjemlige hygge. I ældre hjem og stuer findes der ofte broderier af billeder på væggene. Disse vidner om en tid, hvor langsomheden, roen og tiden, var en anden. Men for mig fremstår disse håndarbdsobjekter, som noget der minder mig om kvinderne i min egen familie, som var gode til håndarbejde. Et håndværk som i mange år har været nedprioritetet, men som er ved at få en renæssance. 

De små broderede interiør fotos, er dvælen i den hjemlige hygge, hvor mennesker mødes i situationer og hændelser der udspiller sig i nuet. Billeder som jeg selv er en del af og har været aktør i. Billeder som fremstilles lidt romantiserede, underbevidst at under overfladen er der ridser og at livet ikke er lutter idyl.

Stilhed mellem linjer – er karakteristisk for mine billeder, hvor jeg kan dvæle og reflekterer i mellemrummet i min egen livshistorie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *